Indretningsprojekt hos Zensai
Zensai stod overfor en flytning af deres domicil. Vores konsulent Troels fik afdækket deres designmanual, behov og ønsker til indretningen i de nye lokaler i København.

Zensai stod overfor en flytning af deres domicil. Vores konsulent Troels fik afdækket deres designmanual, behov og ønsker til indretningen i de nye lokaler i København.

Zensai bruger den orange farve fra deres logo som en del af deres visuelle identitet og brand.
Den går derfor igen i møbler og interiør - som her med puderne i de mørkeblå stole i venteområdet, der byder gæsterne velkomne.
Sammen med de grønne planter og de lyse trægulve skabes der et roligt, moderne miljø, hvor gæster straks føler sig velkomne.
Indretningen signalerer omtanke og helhed – her er der tænkt over detaljerne, og brandets identitet er konsekvent integreret i de fysiske rammer.

Troels V. Andersen
Vores inventarkonsulent, Troels V. Andersen, har i samarbejde med Zensai, stået for projektet og sammen fundet de mest optimale løsninger til Zensai ApS.
Kontakt vores projektafdeling
på 70 10 10 13 eller
indretning@inventarland.dk


De behagelige sofaer i Zensais signaturfarve indbyder til uformelle snakke, når medarbejderne tager sig en kaffepause.
I det store åbne lokale i underetagen valgte Zensai også lydisolerede mødebokse og en telefonboks.


Et hyggeligt kaffehjørne med højborde og barstole skaber rammerne for uformelle møder. Akustikpanelerne danner en rolig baggrund for logo-lysskiltet og binder farverne i interiøret sammen, mens den praktiske affaldssorteringsstation gør det nemt at holde området funktionelt og ryddeligt.

I de fantastiske lokaler spiller de gamle bjælker godt sammen med det moderne design. Den orange sofa bruges ofte af Zensai´s CEO Rasmus Holst, når han imellem møderne skal tjekke mails.
Overalt er glasvægge, der giver fornemmelsen af lethed i indretningen.



På kontorerne er valgt flotte matte linoleumsbordplader - her i en lækker grøn farve.

Det giver noget lethed til rummet, at pladerne på hæve sænkebordene har en lysere farve.

I et af de andre kontorer faldt valget på sorte linoleumsplader på de sorte hæve sænkeborde, der står stramt og stilrent til plankegulvet og de buede vindueshvælvinger.

Muligheden for varierede arbejdsstillinger i løbet af dagen var vigtig for Zensai i deres valg af skriveborde.


Kantinen er i den ene ende af lokalet indrettet med et langbord og bænke i mørkt træ og sort jern.

I den anden ende står to runde hvide borde og stole.


Til mødelokalerne har Zensai både lange og runde mødeborde med behagelige orange stole med praktiske hjul.

