Hæve sænke stel - EP 5200
EP 5200 er et elektrisk 3-leddet hæve sænke stel med højdejustering fra 65-129 cm, hvilket betyder at det passer til alle personhøjder. Stellet har 2 motorer, som sikrer stabilitet i hele højdeintervallet og fås i sort, alu og hvid (Hvid pålager igen til december 2025).
Detaljer
EP 5200 - Elektrisk hæve sænke stel med høj stabilitet og funktionalitet
EP 5200 er et 3-leddet elektrisk hæve sænke stel, med højdejustering fra 65-129 cm, hvilket gør det velegnet til alle personhøjder og arbejdssituationer. Stellet er fremstillet i pulverlakeret stål og har en justerbar bredde fra 100 til 160 cm, hvilket gør det kompatibelt med en bred vifte af bordplader, ideelt til moderne og fleksible kontormiljøer. Stellet bruges i vores Manager Pro+ serie, se den her!
Stellet er udstyret med to kraftige motorer, som sikrer høj stabilitet og en jævn bevægelse i hele højdeintervallet. Med en maks. belastning på 120 kg (jævnt fordelt) er det velegnet til både lette og tungere arbejdsopstillinger. Den runde 3-leddede søjlekonstruktion giver en visuel lethed og samtidig maksimal løftekapacitet.
EP 5200 har indbygget memory-funktion med 4 højdeindstillinger, så du nemt kan justere til din foretrukne arbejdsstilling.
Memory-funktion og sikkerhed i fokus
Stellet har en brugervenlig betjening med mulighed for at gemme op til 4 faste højdepositioner, så det er hurtigt og nemt at skifte mellem siddende og stående arbejde. Det gør EP 5200 særligt velegnet til arbejdspladser, hvor flere brugere benytter samme bord i løbet af dagen, fx i aktivitetsbaserede kontorer eller fælleszoner.
Stellet har justerbare fødder, der kan tilpasses ujævne gulve, og bevæger sig med et lavt støjniveau (mindre end 50 dB), hvilket minimerer forstyrrelser i åbne kontormiljøer. Løftehastigheden på 38 mm/sek. sikrer en hurtig justering uden at gå på kompromis med stabiliteten.
Ergonomi og fleksibilitet til professionelle arbejdsmiljøer
EP 5200 er et oplagt valg for virksomheder, der prioriterer ergonomi, fleksibilitet og pålidelig teknologi. Uanset om stellet anvendes til individuelle arbejdspladser, hjemmearbejde eller fælleszoner, leverer det høj ydeevne og komfort. Den solide konstruktion kombineret med moderne betjening gør EP 5200 til en fremtidssikret løsning til erhverv.
Spørgsmål og montering
Har du spørgsmål til hvilket hæve sænke stel, der er det rigtige til dit behov eller ønsker du en demonstration, så kontakt os endelig på tlf. 70 10 10 13 eller info@inventarland.dk og få vejledning af vores dygtige konsulenter.
Ønsker du hjælp til montering af dit nye hæve sænke stel tilbyder vi det for kun 399,-. Monteringen bliver udført af vores egne montører. De leverer, samler, tester og kører ikke før du er tilfreds med dit nye stel.
Specifikationer
- Højdejustering: 65-129 cm
- Bredde: Justerbar 100-160 cm
- Motorer: 2 motorer med memory og USB
- Maks. belastning: 120 kg jævnt fordelt
- Løftehastighed: 38 mm/sek.
Specifikationer
- Minimum størrelse bordplade: 70x120 cm.
- Maksimal størrelse bordplade: 90x180 cm.
- 3-leddet
- Højdejustering: 65-129 cm.
- Højdeinterval: 64 cm.
- Justerbar bredde: 100-160 cm.
- Materiale: Stål
- Led 1: Ø 5,7cm.
- Led 2: Ø 6,35 cm.
- Led 3: Ø 7 cm.
- Stel fod: 70x7 cm.
- Stel arm: 60 cm.
- Vægt: 29,5 kg.
- Justerbare fødder: 10-12 mm.
- Memory funktion
- Leveres usamlet
Motorer
- 2 motor
- Maks. belastning: 120 kg. jævnt fordelt
- Løftehastighed: 38 mm/sek.
- Støj: mindre end 50 dB
- Standby forbrug: 0,1W pr time
- Forbrug: 50 W
Vejledning
Nulstilling
Hvis du oplever udfordringer med dit hæve sænkebord, kan du kan nulstille det. EP300 kan lave eventuelle fejl, hvis strømmen har været taget fra eller hvis anti-kollisionssystemet har været i brug. For at nulstille hæve sænke stellet skal der gøres følgende:
Sørg for, at der ikke er genstande i vejen for bordet (skuffekassetter mm.)
Sørg for, at bordet ikke rører nogle vægge.
Sørg for, at alle ledninger har en passende længe for at imødekomme ændringer i højden.
Hvis hæve sænke stellet ikke er i sin laveste højde, skal du holde ”▲” og ”▼” inde samtidigt, indtil displayet viser "RES" og kører til sin laveste højde.
Når du har sikret ovenstående, skal du holde ”▲” og ”▼” inde samtidigt i ca. 3 sekunder, indtil displayet viser ”RES”
Betjeningspanelet vil efterfølgende lave en biplyd og nulstillingen er fuldført.
Vejledninger
Anmeldelser

