Mød vores bestsellere: Canadian Ergo Kontorstole

I Inventarland har vi udviklet vores egen serie af ergonomiske kontorstole, baseret på vores mangeårige erfaringer med vores kunders behov.
Serien hedder Canadian Ergo, da stolene er af den bedste canadiske komfort.
Det er kontorstole, som vi er meget stolte af, og som tusindvis af kunder er meget tilfredse med – hvorfor det er vores absolutte bestseller inden for ergonomiske kontorstole.
Stolene finder du derfor også under kategorien populære ergonomiske kontorstole, og de sælges både til arbejdspladser og privat.
Inventarland er nr. 1 på kontorstole og med flere af vores stole har vi dag til dag-levering på grund af vores store lager.
Fuld tilfredshedsgaranti på Canadian Ergo kontorstole
Med vores Canadian Ergo kontorstole får du en rigtig god kontorstol for pengene og en service, der rækker lidt længere end normalt.
Du har nemlig mulighed for at prøve din nye kontorstol, og hvis du ikke sidder tilfredsstillende, så bytter vi den uden beregning.
Derudover er der fri fragt på alle vores stole over 999 kr., og hvis du ønsker det, sørger vi for at levere den fuldt monteret og klar til brug hos dig for 199 kr.
Canadian Ergo-serien er bemærkelsesværdig, da kontorstolene er af den bedste canadiske komfort, italienske kvalitetsmekanismer fra Donati, eksklusivt kvalitetsbetræk fra danske Gabriel og med mange indstillingsmuligheder.
Alle Canadian Ergo kontorstolene er slidstærke og udstyret med funktioner, som gør det muligt for dig at indstille stolen og få den siddestilling, der passer bedst til dig og dine behov.
Derfor kommer stolene med sædedybdejustering, så du kan skubbe sædet enten frem eller tilbage og med synkront sædevip, så du har mulighed for at vippe sæde og ryg samtidig i et ergonomisk korrekt forhold.
Stolene har også vægtjustering, så du kan ændre modstanden i vippet.
Derudover er kontorstolene udstyret med justering af ryg- og siddehøjde. Du kan nemt justere ryglænets højde, så lændesvajet passer til din lænd og så ryglænet støtter din ryg optimalt. Siddehøjden indstilles med gaspatronen, så du sidder i den rette højde ift. bordet og har lårene pegende let skrående ned mod gulvet.
Ønsker du armlænssæt, kan dette naturligvis tilvælges til alle modeller, og det kan være en rigtig god ide, da det giver god støtte i løbet af en arbejdsdag.
At have mulighed for at hvile sine arme på armlænet i løbet af en dag er nemlig med til at aflaste muskler i nakke og arme.

Canadian Ergo i flere forskellige modeller alt efter behov
Vores Canadian Ergo kontorstole findes i flere forskellige modeller, udviklet til de forskellige behov, som vi ser, vores kunder har.
Alle kontorstolene er i sort med flere ergonomiske funktioner.
Vores Canadian Ergo Base er med basisindstillinger, som dem nævnt ovenfor, og her får du en god kontorstol til en skarp pris med en række af gode ergonomiske indstillinger.

Ønsker du mulighed for flere personlige justeringer, så du kan tilpasse stolen endnu mere, kan du vælge mellem de mere avancerede modeller Canadian Ergo 01, CE 02, CE 03 eller CE 04, der i den listede rækkefølge er udstyret med yderligere ergonomiske indstillingsmuligheder.
Derudover har vi også kontorstole med sæde i specialskum, som du finder i Canadian Ergo Comfort Air og Canadian Ergo Comfort Soft.
Canadian Ergo 01 har udover basisindstillingerne også sædetilt funktion og et mere slidstærkt stof end Base-stolen, som gør det til en rigtig god ergonomisk kontorstol, hvis du ofte skal sidde ned i mange timer.

Canadian Ergo 02 har de samme funktioner som CE 01, men CE 02 har et mellemhøjt ryglæn og er derudover udstyret med en lændestøtte, som sikrer optimal og behagelig støtte, når du sidder ned.
Kontorstolen er særligt populær for de af vores kunder, der er i gang med et større projekt og skal bruge mange kontorstole samlet.

Canadian Ergo 03 har et endnu højere ryglæn end CE 02 og er derfor særligt populær hos høje personer eller personer, der har brug for ekstra støtte til ryggen. Udover den høje ryg har CE 03 de samme funktioner som CE 02-kontorstolen har.

Canadian Ergo 04 er en videreudvikling af CE 03 og har samme ergonomiske funktioner samt høj ryg. Derudover er der tilføjet en regulerbar nakkestøtte, som giver god støtte og aflastning til nakke og hoved, når du sidder og arbejder. Dette er med til at modvirke, at dine muskler bliver anspændte i løbet af dagen.

Udover ovenstående kontorstole fås også Canadian Ergo Comfort Air og Soft i serien.
Canadian Ergo Comfort Air er en kontorstol, som er fremstillet til ekstra god siddekomfort, og der er derfor specialskum i sædet.
Specialskummet er med til at aflaste bagdel og baglår, som gør, at du kan sidde ned i længere tid ad gangen.
Derudover vil sædet hjælpe til at du får en mere fremadrettet siddestilling i stil med sædetilt. Modellen har en høj netryg, justering af ryghøjde, sædedybderegulering, højde- og vægtjustering samt låsbart synkronvip. Ingen af betjeningshåndtagene er synlige, så stolen fremstår mere strømlinet og minimalistisk.
Canadian Ergo Comfort Air høj er en tilsvarende model, men her er der også tilføjet nakkestøtte.

Canadian Ergo Comfort Soft er ligesom Comfort Air en kontorstol med ekstra god siddekomfort, da sædet også her er i specialskum.
Kontorstolen har samme gode ergonomiske indstillinger som Comfort Air, men her er ryggen polstret og altså ikke med netryg.
Comfort Soft fås også i en høj model, hvor der er tilføjet nakkestøtte.

Hvorfor vælge en ergonomisk kontorstol?
Ved at vælge en kontorstol fra Canadian Ergo serienfår du en god ergonomisk kontorstol.
Ergonomi handler om sunde arbejdsstillinger og positioner, og derfor er stolene designet til at få dig til at sidde mere optimalt og skifte stilling hyppigt. Derudover vil stolen aflaste de muskler, typisk baglår, ryg, nakke og skuldre, der bliver overanstrengte, når vi sidder meget ned.
Den rigtige ergonomiske siddestilling vil også være med til at aktivere dine muskler, så du sidder mere ret og undgår at falde sammen ind over skrivebordet. Der er derfor klare fordele ved at vælge en ergonomisk kontorstol fra Canadian Ergo-serien, hvor du vil kunne sidde komfortabelt og ergonomisk godt i lang tid ad gangen på grund af de mange indstillingsmuligheder.