3 tips til et sundt kontormiljø
Når man arbejder på et kontor, er der en række ting, man bør have for øje for at få det sundest mulige kontormiljø.
For at et arbejdsmiljø er sundt, skal der være fokus på gode fysiske, psykiske og sociale forhold.
I denne artikel får du konkrete bud på, hvordan du forbedrer de fysiske forhold med 3 gode råd til, hvordan man får et sundt kontormiljø.
1. Et fysisk sundt kontormiljø
Det er vigtigt at have fokus på et fysisk sundt kontormiljø, da det også kan få betydning for det psykiske og sociale.
Har man den rette kontorindretning og det rigtige tilbehør vil det altså smitte af på det mentale arbejdsmiljø hos medarbejderne.
Forskning viser, at stillesiddende arbejde hænger sammen med metaboliske risikofaktorer, som overvægt samt forhøjet blodtryk og kolesteroltal.
For at undgå disse problemer, bør man derfor bevæge sig i løbet af hele dagen og helst også i arbejdstiden, i stedet for kun at fokusere på de velkendte 30 minutters motion om dagen.
Man kan først og fremmest og meget simpelt gøre ’walk and talk’/gående møder til en del af mødekulturen og samtidig sørge for, at der bliver holdt nogle aktive pauser. Du kan også prøve en BackApp stol, som træner de muskler, der støtter rygsøjlen. Derved bliver du stærkere i ryggen, og kroppen fungerer optimalt.
Derudover kan man også tilbyde sine medarbejdere mulighed for motion med ergonomisk tilbehør som gåbånd, kontorcykler, balancebolde og balancebræt, som er med til at skabe et ergonomisk arbejdsmiljø. Disse redskaber er en god og smart måde at få motion på, mens man arbejder på kontoret.
Det træner musklerne, stimulerer blodcirkulationen og stofskiftet samt hæver energiniveauet. Resultatet vil formentlig være en sundere hverdag med stor sandsynlighed for færre sygedage blandt medarbejderne
2. Ergonomiske kontorstole og hæve sænkeborde
Det er først og fremmest vigtigt at have nogle gode ergonomiske kontorstole, som kan justeres, så de passer specifikt til den enkelte medarbejder.
Det giver mulighed for jævnligt at ændre stilling i stolen, tilføje støtte til lænd, nakke og meget mere.
Som opfinderen af TrippTrapp-stolen, Peter Opsvik, har udtalt ”Efter et stykke tid er den bedste siddestilling – den næste”.
Opsvik mener altså, at muligheden for at skifte stilling er en forudsætning for at sidde behageligt. En ergonomisk kontorstol er derfor en god investering, da den netop sikrer dig en behagelig siddestilling.
Derudover er det en rigtig god ide at investere i hæve sænkeborde, så du på samme måde kan aflaste nakke, ryg og skuldre samt stå op, imens du arbejder. Al forskning peger nemlig på, at det i et stillesiddende arbejde er ekstremt vigtigt at rejse sig op flere gange i løbet af dagen.
Det aflaster kroppen at blive aktiveret, og derudover sikrer det en varieret arbejdsstilling, når du igen sætter dig ned.
Men man kan med fordel blive stående i længere tid og arbejde, da det øger ens forbrænding markant hvilket kan resultere i større arbejdsglæde samt en mere effektiv og ergonomisk arbejdsdag.
Udover at være opmærksom på at sidde og stå rigtigt, er der også andre redskaber, der kan hjælpe til en bedre arbejdsposition.
Ergonomisk tilbehør som en håndledsstøtte, den rigtige mus, aflastningsmåtter, stoleunderlag og fodstøtter bør også være til rådighed.
Underarme, ben og fødder har nemlig lige så godt af støtte og forskellige arbejdsstillinger, som resten af kroppen har.
3. Formindsk støj på kontoret
Endnu en vigtig faktor for et sundt kontormiljø er minimal støj, uro og larm. Støj kan særligt opleves ved åbne kontormiljøer og resultere i stress, koncentrationsbesvær og belastning af dit psykiske helbred.
Men akustikken kan altid forbedres, og man bør derfor tænke i lydafskærmning af forskellig karakter.
Støjen kan eksempelvis dæmpes ved brug af skærmvægge. I Inventarland har vi et stort udvalg af skærmvægge, blandt andet en flytbar skærmvæg med hjul, hvor du kan skabe et privat rum, som nemt kan rykkes.
Derudover har vi flere skærmvægge designet til montering på skrivebordet.
Akustikpaneler er også en meget populær løsning til at dæmpe støj, som både er effektiv og giver et flot æstetisk udtryk.
En anden genial løsning er stillerum og telefonbokse, hvor man kan gå ind og fordybe sig eller snakke højlydt, uden at forstyrre ens kollegaer på grund af den lydabsorberende effekt.
Andre mere simple ting, som også vedrører et sundt kontormiljø, er orden og opbevaring, se f.eks. vores udvalg af kontorskabe og kontorreoler,
Derudover er et godt indeklima med en passende temperatur og frisk luft samt jævnlig rengøring essentielt på et kontor.
Har man styr på ovenstående forhold bidrager man altså til et sundt kontormiljø.
Vores eksperter står klar til at hjælpe
Har du brug for hjælp til at finde de helt rigtige løsninger til netop dit kontor?
Så tilbyder vi i Inventarland vores ekspertise og kommer gerne ud og rådgiver om indretningen af et sundt og effektivt kontormiljø.
Kontakt os på telefon 70 10 10 13 eller mail indretning@inventarland.dk.