Linoleum
Her finder du bordplader med linoleum, som er vores mest lækre og flotte bordplade. Du skal vælge en bordplade med linoleum, hvis du ønsker et flot og stilrent kontor samt en meget brugbar og miljøvenlig bordplade.
Vælg en kategori:
Hvad er linoleum?
Linoleum er et CO² neutralt naturprodukt med en blød og behagelig overflade, der er antistatisk og modstandsdygtig overfor støv og snavs. Den anti-bakterielle linoleumsoverflade er mindre modtagelig overfor fingeraftryk og farverne falmer ikke med tiden.
Da linoleum er et 100% naturprodukt bidrager den også til akustikken i rummet. Bemærk at der kan forekomme farveforskelle i pladerne.
Bordpladerne er 22 mm mdf overtrukket med linoleum. Linoleum er et naturligt og miljøvenligt materiale der bibringer pladen en mat overflade. Linoleumsfarverne vil altid være lige stærke, hvilket betyder at de ikke falmer med tiden. Derfor kan en bordplade med linoleum let være den rette investering, da det er en bordplade som holder i mange år.
Vedligeholdelse af linoleumsbordplader
For at få mest glæde af din linoleumsbordplade skal du ved modtagelsen behandle den med linoleumspleje, brug IKKE olie, lak eller lignende.
Hvordan rengøres linoleumsbordpladen til hverdag?
Til dagligt kan du rengøre bordpladen med en fugtig klud og et helt neutralt rengøringsmiddel. Dette vil hjælpe med at holde bordpladen flot. Ved større rengøring eller vedligeholdelse bør man anvende et neutralt rengøringsmiddel i den rette opløsning. Skyl efter med rent vand. Påfør herefter linoleumspleje som er klar-til-brug. Denne behandling bør du foretage med jævne mellemrum.
Kan man fjerne pletter?
For bedst muligt at forhindre fastsiddende pletter, er det en god idé at benytte underlag under kopper og glas. Skulle der dog opstå pletter, er det vigtigt at få disse fjernet hurtigst muligt. Dermed kan det undgås at pletterne trænger ned i materialet. Benyt et neutralt rengøringsmiddel der er opløst i vand. Forefindes der stadig pletter på bordpladen efter overnævnte behandling, brug da linoleumspleje og vand i forholdet 0,5 dl til 1 L vand. Sæt så overfladen i blød ca. 5 minutter. Dernæst skrubbes der med en mikrofiberklud eller lignende. Til sidst tørres det beskidte vand væk med en klud.
Følgende råd skulle give en velholdt linoleumsbordplade.
OBS! Vi fraråder at bruge stærke kemiske stoffer, så som alkaliske rengøringsprodukter, da disse nedbryder linoleum!
Benyttes f.eks. sprit- eller klorholdige produkter bortfalder produktgarantien.
Se vores linoleumspleje eller alle vores plejeprodukter!
Kantprofiler
Vores bordplader med linoleum kan fås med forskellige typer kantprofiler, hvilket giver forskellige udtryk til bordpladen. Du kan vælge imellem affaset kant, affaset kant med ABS, krydsfiner- eller trækant.
Affaset kant, er en 45° kantprofil hvor bordpladens kant er lakeret og afrundet. Denne type giver bordpladen et let og mere elegant udtryk. Alle bordplader med affaset kant bliver som standard leveret med sort kant, men du kan frit vælge mellem hvid, lysegrå, eller antracit lakeret kant.
Affaset kant med ABS, er en 10/40° kantprofil hvor bordpladens kant er lakeret og afrundet. Dog har denne type en 10 mm ABS kant, hvilket gør bordpladen mere modstandsdygtig overfor stød og slag. Denne type kantprofil vil altid matche bordpladen farve.
Krydsfiner kant, er en ret kant beklædt med krydsfiner, hvilket giver bordpladen et stærkt og elegant udtryk. Typisk vælger man denne type hvis man vil have noget udover standarder og have en flot bordplade med farve.
Trækant, er en ret kant beklædt med egetræ, hvilket giver bordpladen et stærkt og nordisk udtryk. Typisk vælger man denne type hvis man vil have noget udover standarder og have en flot bordplade med farve.