Brevkasse
Få gode råd og svar af ergoterapeut Helle Niewald!
Ergonomi og arbejdsmiljø har været i fokus i de mere end 20 år, jeg har arbejdet som ergoterapeut.
Med jobs som BST-konsulent, underviser på ergoterapeutskole, indehaver af firmaet Ergo-Support, arbejdsmiljøkonsulent på B&O, sælger i kontormøbelfirmaet THT, ergonomisk konsulent i Inventarland og i dag ansat i Koncern HR i Region Midtjylland har jeg beskæftiget mig med næsten alle vinkler på ergonomi, sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
Har du et spørgsmål eller et problemindenfor ergonomi, arbejdsmiljø, trivsel og sundhedsfremme, kan jeg måske hjælpe dig. Det kan være spørgsmål i forhold til arbejdsmiljølovgivningen, Arbejdstilsynets retningslinjer, praktiske løsninger eller bare spørgsmål, som du gerne vil vende med en fagperson. Der kan dog være problemer af så personlig karakter, at de vanskeligt lader sig besvare i en brevkasse og jeg vil i givet fald henvise til andre steder, der vil være bedre egnede til at hjælpe.
Dit spørgsmål vil blive besvaret indenfor en uge, og du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil være anonym eller ej, når du stiller et spørgsmål. Vi forbeholder os retten til at offentliggøre både spørgsmål og svar på hjemmesiden.
Med venlig hilsen
Helle Niewald
Klik her og send dit spørgsmål om ergonomi og arbejdsmiljø til ergoterapeut Helle Niewald.
SPØRGSMÅL OG SVAR
Spørgsmål: "Problemer med nakke/skuldre"
Jeg har mange problemer med nakke/skuldre og øverste del af ryggen. Har været igennem en masse undersøgelser, bl.a. røntgen og scanning af nakken, også været til gigtlæge - men de kan ikke finde en årsag. Det eneste jeg har fået at vide er at jeg er hybermobil flere steder, bla. også i nakken. Laver motion og øvelser for at styrke musklerne - men alligevel har jeg mange spændinger og hovedpine og føler ikke jeg måske har den bedste arbejdsstilling, har bare helt alm kontorstol. Mit spørgsmål er så som der er en speciel kontorstol(e) som måske kunne anbefales til mit problem, så jeg kan få en siddestilling hvor jeg kan være afslappet, så jeg ikke belaster musklerne mere end nødvendigt. Finder det svært at stå op og arbejde, bliver meget træt i ben og lænd. Det er en længere historie - men håber du kan hjælpe. Der er et stort udbud af stole og det kan være forvirrende. Jeg har fået grønt lys fra min arbejdsgiver til at undersøge markedet lidt. pft. VH Susanne
Svar:
I en ergonomisk rådgivning af en person med mange problemer/gener, indgår der oftest en samtale på arbejdspladsen, hvor arbejdspladsens indretning, arbejdstillinger og arbejdsopgaver analyseres. Det er desværre ikke muligt her, så jeg vil give dig nogle generelle betragtninger, som du vil kunne bruge.
Det er vigtigt, at du træner og får stærke musker, da du som hypermobil ikke har samme støtte i led og ledbånd, som andre normalt har. Ved at sidde i en stol, som giver ekstra god støtte, undgår du at musklerne udtrættes unødigt og det kan derfor nedsætte dine smerter. Stolen skal dog ikke være så "lænestols-agtig", at du ikke bruger dine muskler.
Inventarland har en ortopædisk stol der er særligt udviklet til mennesker med smerter i ryggen. Jeg vil meget anbefale dig at komme forbi et af vore kontorer og prøve den under kyndig vejledning. Så tror jeg, du vil opleve, at der er meget stor forskel på en almindelig kontorstol og en kontorstol udviklet specielt til mennesker med sælige rygproblemer.
Du kan læse mere om stolen på nedenstående link:
http://www.inventarland.dk/default.aspx?design=page&load=main&data=productinfo&key=2315112408
Du er velkommen til at vende tilbage, hvis du har uddybende spørgsmål eller kommentarer.
Spørgsmål: Er der lovkrav om at kontorpersonale skal have hæve-/sænkebord?
Svar:
Der er krav om, at bordet kan stilles i den rigtige højde til medarbejderen og hvis man har længerevarende kontorarbejde anbefales det, at man varierer mellem siddende og stående arbejde, som alternativ til andre måder at variere arbejdet på. Det er derfor ikke et lovkrav, såfremt der kun er én der benytter bordet og det så passer til denne person. Benyttes bordet lejlighedvis af flere personer, skal det kunne tilpasses alle brugere.
Du kan læse Arbejdstilsynets retningslinier i: Arbejdspladsens indretning og inventar At-vejledning A.1.15 November 2008
Spørgsmål: Hvordan vælger jeg den rigtige kontorstol?
Jeg skal have en ny kontorstol på jobbet men jeg ved ikke hvad det skal være for en. Jeg er på kontor og sidder ned det meste af dagen. Hvordan vælger jeg den rigtige? Når jeg kikker på jeres hjemmeside kan jeg se at i har afdelinger i Odense men der kommer ikke noget frem på siden så jeg kan se hvor det er. Mvh Janni
Svar:
Det er lidt vanskeligt, at rådgive dig uden at have set dig og uden at kende dine opgaver mere præcist og uden at vide noget om hvilket prisleje, du er ude efter. Men jeg kan give dig nogle generelle råd og en konkret anbefaling. Du skal kunne justere sædedybden, så du har en håndsbredde fri fra knæhasen til stolens forkant. Ryglænet skal støtte det punkt af ryggen, hvor du har dit lændesvaj og så må skulderbladene ikke gå imod ryglænet. Stolen skal kunne vippe i sædet, mens du sidder i den, dvs. at sæde og ryg skal kunne tilpasse sig efter hvordan du sidder, så du får størst mulig variation i dine arbejdsstillinger i løbet af dagen. Nedenfor kan du se Arbejdstilsynest retningslinier. Jeg håber, du er hjulpet på vej i den rigtigt retning.
Arbejdstilsynet stiller følgende krav til kontorstole:
3.7. Arbejdsstole
Arbejdspladsen skal stille en hensigtsmæssig arbejdsstol til rådighed for siddende arbejde.
Arbejdsstolen skal
- passe til medarbejderens kropsmål
- have de nødvendige muligheder for indstilling
- kunne reguleres i forhold til arbejdsfunktioner og varierede siddestillinger.
En hensigtsmæssig arbejdsstol
- er stabil, det vil sige, den skal kunne holde til medarbejderens vægt, den må hverken vælte, køre eller glide væk under medarbejderen.
- har et sæde, der giver mulighed for individuel tilpasning og varieret siddestilling. Sædehøjde, sædedybde og sædehældning skal kunne justeres.
- har afrundet forkant på sædet.
- har et ryglæn, der passer til lændesvajet, og som uafhængigt af sædet kan tilpasses i højde og hældning.
- har polstring på sædet af passende tykkelse. Polstringens materiale skal forhindre glidning fremad, og huden skal kunne ånde gennem materialet.
- har eventuelt armlæn. Det skal være muligt at indstille armlænene. De skal være lette at afmontere, hvis de er til gene.
- skal være let at indstille, når medarbejderen sidder på den.
Den optimale siddehøjde på et vandret sæde varierer fra ca. 41 cm for små personer og til ca. 52 cm for store. Når sædets forkant er i højde med knæhaserne, kan fødderne støtte fuldt på gulvet. Hvis sædet hælder fremad, skal stolen være 5-10 cm højere.
Hvis sædet hælder bagud, ændrer det også på afstanden mellem sædeforkant og gulv. Derfor stiller vippefunktionen i en stol øgede krav til stolens mulighed for indstilling i højden.
Når arbejde i lav højde ikke kan undgås, kan alternativet til knæliggende og hugsiddende arbejde være specielle stole. I fx børnehaver og vuggestuer kan en god kontorstol med ekstra lav højde bruges. Nogle brancher har udviklet specielle stole til lavt arbejde. Der henvises til branchearbejdsmiljørådenes hjemmesider med henblik på denne type siddemøbler.
Alternative siddemøbler kan være en mulighed for variation fx kontorarbejdspladser. Dette kan dog kun være som en ekstra stol ud over en almindelig arbejdsstol.
Spørgsmål: Hvordan indstiller jeg min kontorstol?
Jeg er lige startet på en ny arbejdsplads. Der hvor jeg var før, havde vi besøg af en terapeut, der hjalp os med at indstille vores stole. Den mulighed har vi ikke her, hvor jeg er nu, så kan du ikke give et godt råd til, hvordan jeg indstiller min stol? Hilsen Hanne C.
Svar:
Det er vigtigt, at du udnytter de muligheder, der er for at indstille stolen, så den passer til dig. Alt for mange gode stole udnyttes ikke, fordi man ikke tager sig tid til at finde ud af, hvordan de virker.
Kig under sædet – måske sidder der en brugsanvisning! Hvis ikke, må du prøve hvert enkelt greb og finde ud af, hvilke funktioner der er i stolen.
De fleste stole kan indstilles i sædedybden enten ved at ryglænet kan trækkes ind over sædet eller ved at sædet kan skubbes bagud under ryglænet.
Indstil stolen i en højde, så du kan nå gulvet, og så låret skråner en lille smule nedad.
Kan sædet skråtstilles, er det en rigtigt god idé. Jo mere skråtstillet, jo mindre belastning af ryggen. Også vejrtrækningen, blodomløbet og tarmsystemet har godt af den lidt mere oprette stilling, du får, når du vipper sædet fremad.
Sæt dig tilbage på stolen, så 2/3 af dine lår understøttes af sædet. Det svarer ca. til, at din knytnæve lige kan være mellem dine knæhaser og sædets forkant. Sædedybden ændres sæde eller ryglæn skubbes frem eller tilbage.
Læg hånden på lænden, ret dig op og mærk hvor du svajer mest. Indstil ryglænets højde, så det støtter mest i lændesvajet.
Har stolen flydende vip, kan vippemodstanden reguleres efter din vægt, ved at dreje på et håndtag eller en skrue under stolen. Flydende vip er godt, fordi det giver mere variation i siddestillingen.
Armlæn er ofte uhensigtsmæssige ved kontorarbejde, fordi du så ikke kan få stolen helt ind til bordet.
Og husk så at variation er den bedste måde at forebygge gener på!
Rejs dig op, sid omvendt på stolen, læn dig tilbage, når du snakker med en kollega eller hæv stolen maximalt og sæt dig helt ud på kanten.
Spørgsmål: Hvornår er man fysisk inaktiv?
Vi har på vores arbejdsplads diskuteret, hvornår man er fysisk inaktiv. Vi går en hel del i løbet af dagen, fx har i printeren henne for enden af gangen og skal gå mange gange om dagen, ligesom vi i frokostpausen gå i kantinen. Kan man så sige, at vi er fysisk inaktive? Hilsen Kontornymferne
Svar:
I Danmark eksisterer der ingen officiel definition af fysisk inaktivitet, men Sundhedsstyrelsen har nogle anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne:
- Alle voksne skal være fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet dagligt, helst alle ugens dage.
- De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, f.eks. 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen.
- Fysisk aktivitet er også at cykle eller gå en rask tur, at tage trappen, at gøre rent m.v. Det kræver således ikke nødvendigvis, at man iklæder sig træningstøj eller tilmelder sig et fitnesscenter.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring 30-40 % af den voksne danske befolkning er fysisk inaktive, dvs. de i fysisk aktivitet af moderat intensitet under 2,5 time om ugen.
Fysisk inaktivitet har en række negative effekter på kredsløb, muskler, knogler og stofskifte, ligesom forekomsten af type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, flere former for kræft, depression, og stress påvirkes.
Spørgsmål: Er der grænser for, hvor småt et kontor må være?
Vi har storrumskontorer, men da flere af os føler det generende bl.a. på grund af meget støj, overvejer vi at lave nogle små kontorer til stillearbejde eller til dem der føler det særligt generende at sidde mange sammen. Er der grænser for hvor småt et kontor må være?
Svar:
Som rettesnor bør man regne med, at et en-mandskontor skal være mindst 10 m².
Ifølge Bygningsreglementet skal et lokale være mindst 7 m². Arbejdsmiljølovgivningen siger desuden, at et arbejdslokale skal have mindst 12 kubikmeter luft til hver person, der er beskæftiget i lokalet.
Kontoret skal være så stort, at der er plads til de arbejdsredskaber og det inventar, dit arbejde kræver. En arbejdsplads med skærm og skrivebordsarbejde kræver mere plads end en arbejdsplads uden it-udstyr.
Der skal være plads til, at du kan skifte arbejdsstilling, dreje på din stol og sætte og rejse dig uden at støde mod bordben, skuffesektioner eller andet. Desuden bør der være mindst 110 cm. fri plads bag dit skrivebord, således at du kan skubbe stolen tilbage uden at støde ind i væggen eller en anden arbejdsplads.
Spørgsmål: Er det i orden at bruge sin bærbare pc på kontoret?
Svar:
Den bærbare computer er ikke hensigtsmæssig til længerevarende arbejde og må derfor heller ikke bruges som fast arbejds-pc ifølge arbejdsmiljøloven. Det skyldes, at man ikke både kan tilgodese en kort rækkeafstand til tastaturet og en længere synsafstand til skærmen. Du bør derfor primært bruge en bærbar computer, når du er på farten eller ude af kontoret.
Hvis du skal bruge den bærbare i længere tid ad gangen, kan der kobles et løst tastatur og en mus til skærmen. Så kan du skubbe den bærbare så langt tilbage på bordet, at du har en god synsafstand.